Fra oliefyr til varmepumpe med lodret jordvarme

Med regeringens målsætning om et Danmark der er uafhængigt af fossile brændstoffer er der udsigt til langt færre oliefyr i Danmark. Opvarmning med olie består af et fyr som afbrænder olien og deraf skaber varme. I én liter olie er energi svarende til ca. 10 kWh. Der findes dog mange forskellige typer oliefyr, og ikke alle er lige gode til at udnytte energien i fyringsolien, derfor taler man om et oliefyrs virkningsgrad. På gamle fyr kan virkningsgraden være helt nede på 70%, mens nyere fyr kan komme op på 99%.

Driftsøkonomi

Én liter fyringsolie koster i dag i nærheden af 11 kr. i forbrugerpris. Det svarer til at varmen koster ca. 1,57 kr. pr. kWh i et hus med et ældre oliefyr, mens det samme tal er 1,10 kr. i et hus med et nyere oliefyr.
En jordvarmepumpe der skal erstatte et oliefyr har typisk en virkningsgrad mellem 300% og 400%. Det skyldes at varmepumpen "suger" energi ud af jorden, hvorved der kommer 2-3 kWh fra jorden, for hver 1 kWh fra elnettet. Et korrekt registreret hus betaler i dag ca. 1,65 kr. pr. kWh el. Det svarer til at varmen ca. koster mellem 0,55 kr. pr. kWh og 0,41 kr. pr. kWh.
Det er en besparelse på 50-74% i rene energiudgifter.

En anden vigtig faktor at holde sig for øje er, at forbrugerprisen på olie er steget ca. 6,5% årligt fra 1997-2012. I 1997 kostede én liter olie således kun omkring 4,5 kr.
I samme periode er el-prisen steget med 4% årligt, og det er uden at indregne den afgiftslempelse der gælder for huse som er opvarmet med el.

Vedligehold/Driftsopgaver

Et oliefyr kræver naturligvis olie for at kunne levere varme. Da der ikke er udlagt forsyningsledninger til olie, skal den transporteres i lastbil og opbevares i en olietank på grunden. Derudover passer fyret stort set sig selv, og skal kun efterses med 1-2 årige intervaller, for at sikre at fyret kører korrekt, for optimal levetid / virkningsgrad.

En varmepumpe med lodret jordvarme får energien fra elnettet og fra jordvarmeboringer på grunden. Her er altså ingen leverancer, der skal håndteres i løbet af året. En varmepumpe passer også sig selv, men her er i øjeblikket et lovpligtigt årligt servicebesøg, som skal sikre at varmepumpen kører som den skal, ligesom oliefyret.

Nedgravede olietanke udgør med tiden en risiko for forurening af jorden. En tank holder op til 50 år, og det er vigtigt at få den udskiftet inden den bliver utæt, da det ellers medfører både spild af olie og penge.

Sonden i en jordvarmeboring har typisk en forventet levetid på mellem 50 og 100 år. I selve sonden bruges som hovedregel en brine med 70% vand og 30% IPA-sprit. Det er en ufarlig væske, som er let nedbrydelig, hvis der skulle gå hul på sonden. Går der hul på sonden vil varmepumpen automatisk stoppe, og et lag af beskyttende bentonit vil begrænse udslippet af brine til nogle få liter.

Værdistigning

Når der er en årlig besparelse på mellem 50-74%, må der intuitivt være en værdistigning på huset. De fleste vil være parate til at betale mere for et hus, der koster mindre at bo i, alt andet lige. Spørgsmålet er bare hvor meget?

"Netværk for energirenovering" har fået lavet en rapport, der viser energimærkets effekt på salgsprisen. Vi har skrevet lidt om det på siden: Få en værdistigning på dit hus med lodret jordvarme.

Et eksempel kunne være et hus på 150m2, der bruger 2.800 liter olie årligt i et fyr med en virkningsgrad på 75%. Et sådant hus vil typisk have energimærke E, idet kWh pr. m2 er ca. 187 (2.800 * 10 / 150). Installeres der en varmepumpe med lodret jordvarme og en virkningsgrad på 300%, så falder forbruget til ca. 47 kWh pr. m2 (2.800 * 0,75 * 10 / 3 / 150). For at finde energimærket skal forbruget dog multipliceres med 2,5 ifølge reglerne. Det bringer huset op på energimærke C. Ifølge rapporten fra "Netværk for energirenovering" vil springet fra E til C give en værdistigning på 1.593 pr. m2. Springet fra energimærke E til C giver altså i eksemplet en anslået værdistigning på 238.950 kr.

Hensyn til miljøet

Et oliefyr medfører flere problemer for miljøet. Først og fremmest er der den udledning af stoffer (herunder CO2), der skal når olien forbrændes. Dernæst er der risikoen for olieudslip fra den tank, hvor olien opbevares.

Med lodret jordvarme bruges der strøm fra elnettet, og udledningen afhænger altså af hvor miljøvenlig strømproduktionen foregår. På nuværende tidspunkt vurderes det at der kan spares over 50% på udledningen af CO2 ved at skifte fra oliefyr til en jordvarmepumpe. Med tiden bliver det forhåbentligt endnu mere, efterhånden som den vedvarende energi etableres i elnettet.