Fra varmepumpe til varmepumpe med lodret jordvarme

Selvom du allerede har en varmepumpe kan der være fordele at opnå ved at skifte til lodret jordvarme. I det følgende vil lodret jordvarme blive sammenholdt med luft/luft varmepumper, luft/vand varmepumper og jordvarmepumper med horisontal jordvarme.

Driftsøkonomi

Lodret jordvarme er formentlig det mest effektive, da temperaturen i boringerne ikke påvirkes af vind og vejr på samme måde som de andre løsninger. Den mulige besparelse kommer dog meget an på hvilke varmepumpetyper der sammenlignes og hvilket forbrugsmønster disse varmepumper har.

Selvom varmepumper undergår et hav af tests og der findes en officiel liste over varmepumper med tilhørende SCOP (Sæsonkorrigeret virkningsgrad), så er det stadig svært at sammenligne varmepumper. Eksempelvis er SCOP beregnet ud fra en europæisk standard, hvor effekten beregnes ved tre forskellige klimazoner. I forhold til varmepumpelisten er der kun krav om at der oplyses tal for den af de tre klimazoner, som ligner Danmark mest. Her er tale om en klimazone med udgangspunkt i Strasbourg i Frankrig, der grænser op til det sydlige Tyskland. I Danmark har vi markant flere timer i temperaturområdet 0-5 grader, mens Strasbourg har markant flere timer fra 20-30 grader. Endelig er det også betydeligt koldere i Danmark når det er koldest, end i Strasbourg.

Ofte vil det ikke være den driftsmæssige besparelse der giver anledning til at skifte én type varmepumpe ud med lodret jordvarme, bl.a. fordi det er svært at gennemskue.

Vedligehold/Driftsopgaver

Med en højere virkningsgrad vil lodret jordvarme typisk kunne medføre færre driftstimer for varmepumpen. De færre driftstimer giver anledning til en længere levetid, og selvom en varmepumpe kan holde i mange år, er det værd at overveje geninvesteringen.

For luft/luft varmepumper er der tale om en markant anderledes varmetype, hvor varmen kommer fra en varmepumpe der overfører varme fra luften udendørs og blæser den opvarmede luft ind i huset.

Luft/vand varmepumper har en udvendig del, der ligesom luft/luft varmepumpen "suger" energi ud af luften udendørs. I dette tilfælde transporteres varmen dog ind til et vandbåret centralvarmeanlæg, hvor det cirkuleres i radiatorer eller gulvarme, som det kendes fra langt de fleste installationer i danske huse. Udedelen skal typisk være fritstående og må ikke inddækkes eller overdækkes, da der skal kunne strømme luft til og fra enheden. Ligeledes skal der helst være installeret et afløb, så udedelen kan afrime når det bliver nødvendigt. Den udvendige del kan være udsat for et stort slid afhængigt af vejret. Særligt i kystnære områder, hvor luften er saltholdig, kan levetiden på udedelen blive forkortet væsentligt.

Jordvarmepumper forsynes typisk med varme fra overfladejorden i haven, som er blevet opvarmet af solen i løbet af sommeren. For at kunne forsyne huset med tilstrækkelig varme i selv de meget kolde vintre, er det derfor nødvendigt at tage et betydeligt areal i brug for at sikre dette. Arealet hvor slangerne graves ned må ikke overdækkes, hvorfor det ikke er muligt at etablere tilbygning, skur, terrasse, drivhus, eller andet som kan forstyre jordvarmeslangerne. Kvaliteten af de slanger der installeres, har også betydning for hvor længe løsningen holder. 

Værdistigning

Da varmeløsninger bruger flere kWh end varmepumperne på at levere den nødvendige varme, kan der typisk opnås et bedre energimærke ved at skifte til en varmepumpe. Det er dog kompliceret at vurdere om der kan opnås et bedre energimærke ved at skifte mellem de forskellige typer varmepumpe. Det hele afhænger af virkningsgraden, og virkningsgraden afhænger af hvilken type varmepumpe der skiftes fra og til, ligesom forbrugsmønstret spiller en stor rolle. Typisk vil det være sådan lodret jordvarme har den bedste virkningsgrad, efterfulgt af traditionel jordvarme. På tredjepladsen kommer luft/vand varmepumper og sidst luft/luft varmepumper.

Luft/luft og luft/vand varmepumper har dog den ulempe at der skal placeres en synlig og i nogle tilfælde støjende udvendig del, for at anlægget kan fungere. Den udvendige del skal være fritstående for at kunne fungere og betragtes derfor af nogle som værende skæmmende for husets udseende og omgivelser. På samme måde som solceller kan være så grimme at huset falder i værdi, selvom solcellerne medfører en besparelse, så kan den udvendige del på en luftbaseret varmepumpe også tænkes at have indvirkning på husets værdi.

Jordvarmepumper med vandrette slanger lægger som nævnt beslag på et stort areal. Hvis dette areal ikke skal anvendes til andet, er det formentlig ikke noget problem for værdistigningen, da de vandrette slanger ikke er synlige. Det kan derimod have en effekt hvis der ønskes en tilbygning til huset, en ny terrasse, et skur eller et drivhus. Slangerne giver altså ikke frit råderum over arealet på grunden. I modsætning hertil kan lodret jordvarme uden problemer etableres under belægningen i en indkørsel eller andre steder hvor de ikke kommer i vejen for fremtidsplanerne.

Hensyn til miljøet

Medmindre man inkluderer termer som øjebæ, arealforurening og støjforurening i kategorien af miljøhensyn, er der næppe den store miljømæssige gevinst at hente ved at skifte til lodret jordvarme fra en anden type varmepumpe.

I forhold til miljøet er der det specielle ved lodret jordvarme, at boringerne nogen gange kommer i kontakt med drikkevandsmagasiner. Hvis boringerne udføres ordentligt er dette ikke noget problem, og der kan altid gøres foranstaltninger som øger hensynet til lokale drikkevandsinteresser. 

Den miljøgevinst der er at hente afhænger altså igen af forskellen i virkningsgraden, og som vi allerede har slået fast, kan den være svær at finde frem til to varmepumper imellem.