Inga Sørensens erfaringer med lodret jordvarme

  • Post category:Referencer

Vi har været ude og besøge Inga Sørensen, som er geolog på VIA University. På hendes private ejendom fik Inga lavet to jordvarmeboringer tilbage i 2010, der forsyner hendes Danfoss varmepumpe med energi fra jorden.

Et interessant lodret jordvarmeanlæg

Der er meget interessant at sige om Inga’s jordvarmeanlæg. I kraft af sin stilling som geolog på VIA University forsker Inga i udnyttelse af energi fra jorden. Det betyder der bliver opsamlet et væld af data om ydelsen i boringerne. 

Boringerne er lavet i en undergrund, der næsten primært består af ler. Anlægget her er altså et bevis på, at strømmende grundvand ikke er en nødvendig betingelse for lodret jordvarme. Det er blot et spørgsmål om at lave en korrekt dimensionering.

Netop derfor tøver Inga heller ikke med at anbefale jordvarmeboringer til alle, som bor uden for de kollektive forsyningsområder.

En stor besparelse

Inga nævner under interviewet, at jordvarmeanlægget erstattede et gasfyr. Normalt ville varmeregningen for et år ligge omkring 30-40.000 kr., men med jordvarme er den regning nu væsentligt reduceret.

I videoen ses det også hvor lidt brønden med boringerne fylder i indkørslen. Inga har pga. sin store interesse i at overvåge boringerne, valgt at have synlige dæksler. De fleste vælger dog at etablere brønden under terræn, så det udvendige anlæg er fuldstændig skjult. 

Inga Sørensens varmepumpe er af mærket Danfoss. Det er en helt almindelig jordvarmepumpe, og der kræves ikke noget specielt, for at få den til at virke sammen med jordvarmeboringer.