Lodret jordvarme er en stor investering, men det er også en investering med et godt afkast. I en tid hvor renterne er rekordlave, giver det god mening at finde store investeringer med lang levetid og en god driftsbesparelse. Det har de allerede luret, dem der vælger at investere i lodret jordvarme. Det er måske derfor de ofte stiller spørgsmål af typen: Er der noget andet jeg kan investere i, for at gøre investeringen endnu bedre?
De typiske ideer
Solen er en virkelig populær energikilde, og derfor går de fleste spørgsmål på, om det er muligt at supplere den lodrette jordvarme med solens energi. Det vil typisk være i form af solceller eller solfangere.
Solceller
De fleste ved, at en varmepumpe bruger strøm. Derved bliver det nærliggende at spekulere i, om ikke et solcelleanlæg kunne levere strømmen. En varmepumpe i et standardhus bruger typisk 6.000 kWh årligt, og et solcelleanlæg på 6 kW kan typisk producere lidt over 6.000 kWh årligt. Det lyder som win/win.
Desværre er der ikke ret god sammenhæng mellem det tidspunkt hvor solcellerne producerer strøm og det tidspunkt hvor varmepumpen bruger strøm til at producere varme. Her er en graf fra et hus med et årligt strømforbrug på ca. 3.000 kWh på varmepumpen og 6.600 kWh produktion på solcellerne.
Ikke overraskende producerer solcellerne rigtig meget strøm i sommermånederne, mens varmepumpen bruger mest strøm i vintermånederne.
Det bliver faktisk endnu værre, for solcellerne er typisk timeafregnede. Da produktionen foregår i dagtimerne og forbruget ofte i nattetimerne, er der endnu mindre overlap end diagrammet her antyder.
Batterier ville kunne hjælpe på situationen, men selv med dette setup ville solcellerne kun dække omkring 50% af forbruget i denne installation, og en endnu mindre andel i et hus med et større varmeforbrug.
Solfangere
Men hvad så med solfangere i stedet? De er billigere end solcellerne, og hvor solcellerne producerer strøm, producerer solfangerne varme. Ideen her er, at solfangerne kan dække behovet for varmt brugsvand i sommermånederne. Idet varmepumpen slipper for at producere brugsvand, får den et mindre strømforbrug og varmeregningen bliver derfor mindre. Skal der være en endnu bedre udnyttelse kan solfangerne også putte overskudsvarmen i jorden, og derved hjælpe med at hæve temperaturen i din jordvarmeboring hen mod vinteren.
Udfordringen med solfangerne består typisk i, at besparelsen er alt for lille til at retfærdiggøre anlæggets øgede kompleksitet og større investering. Det vil ikke være sådan i alle scenarier, men de fleste ender med at blive skuffede over regnestykket.
Tænk ud af boksen
De mest interessante løsninger opstår typisk, når der tænkes ud af boksen. Det gælder også, når du skal have mest muligt ud af din lodrette jordvarme. Boksen opstår i dette tilfælde fordi varmepumpen bruger strøm (der får dig til at tænke solceller) og producerer varme (der får dig til at tænke på solfangere). Det er den boks vi skal ud af og det kan vi komme ved at tilsætte en lille smule viden. Først lidt viden om termodynamik, dernæst lidt viden om afgiftssystemet.
Køling
Når din varmepumpe producerer varme til dit hus, så trækker den varme ud af jorden ned langs boringen. Det betyder at jorden bliver kold. Den kolde jord kan udnyttes til at køle dit hus om sommeren. Den samme sol, der medfører at solcellerne producerer så meget strøm om sommeren, er også den der sænker varmeforbruget og i nogle tilfælde overopheder dit hus. Det er selvfølgelig ikke sikkert at du synes dit hus bliver for varmt om sommeren. Sandsynligheden herfor stiger dog, jo bedre isoleret dit hus er.
Det vil med andre ord sige, at den isolering der giver dig en lavere varmeregning, også er med til at give dig udfordringer med overophedning. Vi kan se omvendt på det, og forestille os at du investerer i lodret jordvarme før du efterisolerer dit hus. Nu har du noget uudnyttet kølekapacitet, der giver dig mulighed for at efterisolere og endda få en komfortgevinst i stedet for et tab.
Elbil
Fordi en varmepumpe bruger strøm, kan du registrere dit hus som elopvarmet. Det betyder en helt del for din elregning. Uanset hvordan dit hus er opvarmet bliver du pålagt en elafgift, der pt. ligger på ca. 1,11 kr. pr. kWh af de første 4.000 kWh strøm du bruger. Hvis dit hus ikke er elopvarmet, gælder den samme afgift også på resten af dit forbrug. Har du lodret jordvarme, er dit hus elopvarmet, og så er afgiften kun på 0,32 kr. En besparelse på elafgiften på næsten 71%, og besparelsen står til at blive større i fremtiden.
For at gøre det administrativt let, skeler afgiftsreglerne ikke til, hvad du bruger din strøm til, når du kommer over 4.000 kWh. Det betyder at du ved at anskaffe dig en elbil, kan oplade bilen til en rigtig billig pris. Personligt ligger min elpris til opladning af elbil nede på 1,05 kr. pr. kWh. Fordi en elbil typisk kan køre 5 km på 1 kWh bliver det en pris pr. km på kun 21 øre. Til sammenligning vil selv de mest økonomiske dieselbiler let koste det dobbelte i brændstof, mens de mindst økonomiske kan koste over fire gange så meget i brændstof.
Når du så har anskaffet dig en elbil, giver det pludselig mere mening at anskaffe solceller. Elbilen øger nemlig dit strømforbrug hele året, og vil typisk kunne oplades delvist i dagtimerne, mens solen skinner.
Konklusion
Hvis du tænker lidt ud af boksen, er der gode muligheder for at kombinere lodret jordvarme med andre grønne løsninger. Det kan give god mening at undersøge mulighederne for at installere et solcelleanlæg eller solfangere, men den største gevinst vil du typisk finde ved at overveje komfortkøling og efterisolering eller at anskaffe dig en elbil.