Tilbagebetalingstid på lodret jordvarme

  • Post category:Artikler

Igennem årene har vi sammenlignet lodret jordvarme med mange forskellige former for opvarmning. Udgangspunktet har været konkrete henvendelser fra potentielle kunder, der ønskede at vide om det kunne betale sig for dem, at vælge lodret jordvarme frem for en anden løsning. Spørgsmålet har ofte været: Hvor lang tilbagebetalingstid kan jeg forvente?

Lidt om tilbagebetalingstid

Af en eller anden årsag er det meget populært at bruge tilbagebetalingstiden, når det skal vurderes som en investering i grøn energi kan betale sig. De fleste tænker på tilbagebetalingstiden som den tid der går, før summen af de opnåede besparelser svarer til den sum penge, der skal investeres i at opnå besparelserne.

Et eksempel kunne være et hus der bruger 2.000 liter olie, og dermed har en årlig udgift på ca. 20.000 kr. til opvarmning, der kan konverteres til lodret jordvarme for 250.000 kr. og resultere i en varmepris på ca. 7.500 kr. Den årlige besparelse er på 12.500 kr. og derfor bliver den simple tilbagebetalingstid på 20 år.
Det gode spørgsmål er nu: Er det her en god investering?

Desværre åbner tilbagebetalingstiden en lang række fælder, som du kan risikere at falde i, når du skal besvare det spørgsmål.

En kort tilbagebetalingstid er ikke bedre end en lang

Den hyppigste fælde er at tro, at en kort tilbagebetalingstid er bedre end en lang. Sandheden er, at tilbagebetalingstider ikke kan sammenlignes, hvis investeringerne og afkastet har forskellig størrelse. Det kan illustreres meget let med et eksempel:

Du investerer 100 kr. i mig, og jeg giver dig et afkast på 50 kr. årligt i 10 år. Det giver dig en simpel tilbagebetalingstid på 2 år.
Til gengæld vil jeg så gerne investere 1.000 kr. i dig, og jeg kan nøjes med en tilbagebetalingstid på 5 år.
Efter 10 år har du fået dine penge tilbage, og du har tjent 400 kr., mens jeg har fået mine penge tilbage og har tjent 1.000 kr.

Du kan altså ikke bare antage at en kort horisont er bedre end en lang. At lodret jordvarme er en stor investering med lang tilbagebetalingstid er ikke ensbetydende med at det er en dårlig investering.

Tilbagebetalingstiden tager ikke højde for levetiden

En anden fælde ved at kigge på tilbagebetalingstid er at glemme levetiden på investeringen. Hvad nytter det at et produkt tjener sig selv hjem på 2 år, hvis det går i stykker når de 2 år er gået?

Forestil dig at vores hus fra før har mulighed for at købe en luft/vand varmepumpe for 125.000 kr. Altså en investering der er 50% lavere end den lodrette jordvarme. Den årlige varmeregning bliver kun en lille smule højere, ca. 9.000 kr. og besparelsen på 11.000 kr. er derfor stadig pæn. Det giver en tilbagebetalingstid på ca. 11,5 år.
Men levetiden på de to løsninger er ikke sammenlignelig. Luft/vand varmepumpen holder måske i 15 år. For den lodrette jordvarme er der to levetider, der er væsentlige. Varmepumpen som må forventes at holde længere, fordi den arbejder under mindre ekstreme forhold. Den kan f.eks. sættes til 20 år. Jordvarmeboringerne er derimod meget mere robuste og kan forventes at holde i 50-100 år.

Det vil altså sige at 3,5 år efter du har tjent din luft/vand varmepumpe hjem, må du forvente at skulle skifte den igen.
Din jordvarmepumpe når du kun lige at tjene hjem før den skal skiftes. Til gengæld skal du ikke skifte dine jordvarmeboringer.
Ser vi henover en periode på 60 år, så skifter du luft/vand varmepumpen 4 gange (4×125.000 = 500.000 kr) og jordvarmepumpen 3 gange, mens boringerne lever videre (3×100.000 + 1×150.000 = 450.000 kr.)

Tidens trend er måske nok, at opnå en hurtig gevinst mod at få et langsigtet tab, men med den argumentation ville det aldrig give mening at tage en uddannelse. Idet de fleste danskere i dag investerer i relativt stor indsats i at uddanne sig, må det ganske enkelt være fordi at det giver mening at tænke langsigtet når der træffes beslutninger. Det hjælper tilbagebetalingstiden dig bare ikke nødvendigvis med at gøre.

Det er sjældent at alle omkostninger bliver medregnet

Har du nogensinde set et malplaceret solcelleanlæg? På et tidspunkt blev der lavet en undersøgelse der viste, at et forkert placeret solcelleanlæg kunne tage 50.000 kr. af prisen på huset, fordi det skæmmede udseendet. Sådan et tal indgår sjældent i økonomiske regnestykker, der sammenligner hvilken opvarmningsform du skal anvende i dit hus.

Også alligevel… der er faktisk sat tal på den værdi i alle økonomiske regnestykker. Problemet er bare, at i de fleste regnestykker er det implicit sat til at udgøre 0 kr. og det er uden tvivl forkert. En luft/vand varmepumpe der både kan skæmme og støje bør overvejes nøje i forhold til udseende og støjgener, og ikke alene vurderes på tilbagebetalingstiden.

Tilbagebetalingstid er ikke alt

Det påstås at Einstein engang har sagt: “Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles.

Det gælder helt åbenlyst også når det kommer til investeringer. Jeg har endnu til gode at høre om en familie, der har truffet beslutning om bilkøb baseret på tilbagebetalingstid. Her kigger vi også på prisen, men skeler også til udseende, komfort, støjniveau, køreegenskaber, driftsøkonomi, gensalgspris, mv.

Som vi skriver på siden “Pris på lodret jordvarme“, så svarer lodret jordvarme til en bil i en lidt højere prisklasse, fordi den har nogen andre fordele end du får med en billigere løsning. Muligheden for passiv køling er f.eks. et relativt overset aspekt ved lodret jordvarme.

Et par hurtige råd om sammenligningen med forskellige løsninger

Vi har tidligere lavet detaljerede sammenligninger mellem lodret jordvarme og andre løsninger. Her vil vi blot fokusere på nogle simple aspekter, der giver dig mulighed for hurtigt at overveje om lodret jordvarme er noget for dig. Og hvis du trods ovenstående stadig insisterer på at forholde dig til en tilbagebetalingstid, får du nogen typiske tilbagebetalingstiden angivet.

Elvarme

Hvis du har elvarme i dag, er der en rigtig stor besparelse i at skifte til lodret jordvarme. Først og fremmest er elvarme den absolut dyreste opvarmningsform vi har, men også fordi det trækker voldsomt ned på husets energimærke at bruge elvarme. En forbedring af husets energimærke kan give en ret stor værdistigning. Den primære ulempe vil være, at du er nødt til at konvertere hele husets varmesystem fra at være el-baseret til at være vand-baseret. Derfor er det typisk noget man gør i forbindelse med totalrenovering.
Det er svært at sige noget om tilbagebetalingstiden, fordi den afhænger meget af den renovering af varmesystemet som er nødvendig.

Nye huse bør ikke installere elvarme.

Oliefyr

Det er oplagt at udskifte sit oliefyr med lodret jordvarme. Her ligger tilbagebetalingstiden typisk mellem 15 og 20 år. Du vil ofte også kunne forbedre husets energimærke. Det eneste du skal være opmærksom på er, om dit varmesystem er baseret på en meget høj fremløbstemperatur, som ikke kan leveres af varmepumpen. I de fleste tilfælde er det ikke noget problem, men det er værd at være opmærksom på.

Nye huse bør ikke installere oliefyr.

Gasfyr

Husene med gasfyr kan ofte også opnå en besparelse ved at skifte til lodret jordvarme. Her er tilbagebetalingstiden dog typisk mellem 20 og 25 år. Ligesom med oliefyr er det vigtigt at være opmærksom på fremløbstemperaturen. Du skal dog også være opmærksom på, om du har tilslutningspligt til gasnettet.

Nye huse bør ikke installere gasfyr.

Pillefyr

Har du pillefyr afhænger dit valg udelukkende af om du vil indregne den tid du bruger på at passe dit fyr, som en del af din besparelse. Der vil nemlig ikke være meget forskel på driftsomkostningerne, så længe der ikke er afgift på træpiller. Derfor vil der sjældent være en tilbagebetalingstid i sammenligningen med træpiller. Samtidig skal du også være opmærksom på fremløbstemperaturen.

Fjernvarme

Generelt giver det sjældent mening at konvertere et eksisterende hus fra fjernvarme til lodret jordvarme. Den variable pris på fjernvarme er typisk meget lav, hvorfor fjernvarme som regel er billigere end lodret jordvarme.

Situationen er anderledes i nye huse, hvor der godt kan opnås en tilbagebetalingstid på ca. 40 år i sammenligningen med nogen af de billigste fjernvarmeværker. Når muligheden for køling medtages i regnestykket kan tilbagebetalingstiden komme ned omkring 17 år, og med en bedre komfort til følge.

Luft/Vand varmepumpe

En konvertering fra luft/vand til lodret jordvarme vil typisk have en tilbagebetalingstid omkring 60 år og afhænger meget kraftigt af den forventede levetid. Vi ser meget sjældent denne type konverteringer, medmindre det skyldes æstetik, saltholdig luft der slider luft/vand varmepumpen hurtigt eller hensynet til støj.

Vandret jordvarme

Endnu en konvertering der ses sjældent. Driftsmæssigt og levetidsmæssigt er der ikke meget forskel på vandret og lodret jordvarme. Når det er sagt har vi alligevel lavet nogen konverteringer af denne type, når det har vist sig at der ikke var lagt slange nok ud, selvom haven var fyldt. I andre tilfælde har vores kunder udstykket noget af deres grund og derved haft behov for at lukke de vandrette slanger og etablere boringer i stedet.