Ingeniør
Vores viden bygger bl.a. på erfaringer fra mere end 200 jordvarmeboringer over hele landet. Det er der ingen anden virksomhed, som arbejder med jordvarmeboringer i Danmark, der kan prale med. Ifølge Danmarks nationale database over boringer, er vi også de eneste, der har erfaring med boringer på ned til 250 meter med jordvarme som anvendelsesformål.
Omkring 2005 blev der gjort nogle erfaringer, som var med til at skabe nogle sejlivede myter om lodret jordvarme. Det drejer sig i særdeleshed om, at boringen hurtigt vil blive udtømt for energi, og ende som en pæl af permafrost. Vi har i samarbejde med HeatPlan A/S opsat energimålere på flere jordvarmeboringer, og kan dermed dokumentere boringernes ydeevne. Så selv hvis du tvivler på vores store erfaring i at dimensionere jordvarmeboringer, har vi dokumentationen til at kunne berolige dig.
Har du lyst til at se en boring blive udført, og lære os bedre at kende, kan du modtage en invitation næste gang vi har mulighed for at lave en fremvisning. Tilmeld dig her.