Fra fjernvarme til varmepumpe med lodret jordvarme
Fjernvarme er ikke konverteringen af én energikilde til varme, som det typisk gør sig gældende i huse der ikke har fjernvarme. Fjernvarme er derimod et forsyningsnet hvor fjernvarmevand ved høj temperatur føres fra et centralt varmeværk ud til husstanden. På fjernvarmeværket skabes varmen på forskellige måder, alt afhængigt af hvordan værket er opbygget. Det kan således både være kul, gas, halm, træpiller, solvarme, geotermi, eller lignende , men det kan også være en kombination.
Der sker et betydeligt varmetab i transporten fra værket ud til husstanden, selvom transporten foregår i præisolerede rør. Da måleren sidder i husstanden afregnes der dog typisk kun for forbrugte kWh, så tabet vedrører ikke forbrugeren direkte. Man kan sige at fjernvarmen derfor har en virkningsgrad på 100%.
Driftsøkonomi
Nogen generel formel for driftsøkonomien ved fjernvarme findes ikke. Det afhænger nemlig meget af driftsøkonomien i det lokale fjernvarmeværk. Der findes også forskellige prismodeller. Der kan f.eks. være tale om et fast beløb og et variabelt baseret på forbrug. Endelig kan der være en straf/gevinst afhængig af hvor meget husstanden kan afkøle fjernvarmevandet. Heldigvis fører energitilsynet en prisstatistik over alle værkerne, hvor det er let at sammenligne priserne. Hvor det er billigst koster det ca. 0,44 kr. pr. kWh, mens det koster hele 2,05 kr. pr. kWh hvor det er dyrest. Gennemsnittet er på 0,92 kr. pr. kWh.
En jordvarmepumpe der skal erstatte fjernvarme har typisk en virkningsgrad mellem 300% og 400%. Det skyldes at varmepumpen “suger” energi ud af jorden, hvorved der kommer 2-3 kWh fra jorden, for hver 1 kWh fra elnettet. Et korrekt registreret hus betaler i dag ca. 1,65 kr. pr. kWh el. Det svarer til at varmen ca. koster mellem 0,55 kr. pr. kWh og 0,41 kr. pr. kWh.
Det afhænger altså af hvor du bor, om der er penge at spare, men der kan være en besparelse på helt op til 80% at hente.
Fra 1997 til 2012 er el-prisen steget med 4% årligt, det er dog uden at indregne den afgiftslempelse der gælder for huse som er opvarmet med el. Stigningen på fjernvarme kan typisk ses på dit lokale fjernvarmeværks hjemmeside. Vær dog opmærksom på at prisen kan stige “trinvist”, så et par år uden stigninger kan afløses af et år med en stor stigning.
Vedligehold/Driftsopgaver
Fjernvarme passer i reglen fuldstændig sig selv, da det meste vedligehold sker på fjernvarmeværket. Der kan være grund til at holde øje med afkølingen på centralvarmeanlægget, så der ikke kommer en overraskelse for dårlig afkøling.
En varmepumpe med lodret jordvarme får energien fra elnettet og fra jordvarmeboringer på grunden. En varmepumpe passer i høj grad også sig selv, men her er i øjeblikket et lovpligtigt årligt servicebesøg, som skal sikre at varmepumpen kører som den skal. Sonden i en jordvarmeboring har typisk en forventet levetid på mellem 50 og 100 år.
Værdistigning
I de tilfælde hvor der er en stor driftsmæssig besparelse ved at skifte til en varmepumpe må det intuitivt give anledning til en værdistigning. De fleste ville nok betale mere for det samme hus, hvis det var billigere at bo i det. Spørgsmålet er bare hvor meget?
“Netværk for energirenovering” har fået lavet en rapport, der viser energimærkets effekt på salgsprisen. Vi har skrevet lidt om det på siden: Få en værdistigning på dit hus med lodret jordvarme.
Som et eksempel tager vi et hus på 150m2, der bruger 20.900 kWh fjernvarme til opvarmning årligt. Med et forbrug på ca. 139 kWh pr. m2 (20.900 / 150), vil det det give energimærke D. Med lodret jordvarme vil tallet i stedet blive 46 kWh pr. m2 (20.900 / 3 / 150). For at finde energimærket skal forbruget dog multipliceres med 2,5 ifølge reglerne. Hermed bringer det huset op på energimærke C. Ifølge rapporten fra “Netværk for energirenovering” vil springet fra D til C give en værdistigning på 788 pr. m2. Springet fra energimærke D til C giver altså i eksemplet en anslået værdistigning på 118.200 kr.
Forbedringen af energimærket finder sted uanset hvilket fjernvarmeområde du bor i. Det betyder dog også at rapporten vil anslå en værdistigning, selvom installationen foregår i et område med billig fjernvarme. I forhold til fjernvarme skal det derfor bemærkes at rapporten ikke kan sige, om husets værdi stiger fordi omkostningerne til opvarmning er mindre eller om det er fordi energimærket er bedre. Nogle biler holder en bedre brugtpris pga. deres mærke, selvom driftsøkonomien er ca. den samme for andre mærker. Men om det er det samme med energimærket er usikkert.
Værdistigning
Når der er en årlig besparelse på mellem 20-60%, må der intuitivt være en værdistigning på huset. De fleste vil være parate til at betale mere for et hus, der koster mindre at bo i, alt andet lige. Spørgsmålet er bare hvor meget?
“Netværk for energirenovering” har fået lavet en rapport, der viser energimærkets effekt på salgsprisen. Vi har skrevet lidt om det på siden: Få en værdistigning på dit hus med lodret jordvarme.
Som et eksempel tager vi et hus på 150m2, der bruger 2.180 m3 gas årligt, med et fyr der har en virkningsgrad på 85%. Med et forbrug på ca. 160 kWh pr. m2 (2.180 * 11 / 150), vil det havne i energimærke D. Med lodret jordvarme vil tallet i stedet blive 45 kWh pr. m2 (2.180 * 0,85 * 11 / 3 / 150). For at finde energimærket skal forbruget dog multipliceres med 2,5 ifølge reglerne. Det bringer huset op på energimærke C. Ifølge rapporten fra “Netværk for energirenovering” vil springet fra D til C give en værdistigning på 788 pr. m2. Springet fra energimærke D til C giver altså i eksemplet en anslået værdistigning på 118.200 kr.
Nyere huse der har energimærke C eller bedre, ser dog ikke ud til at kunne høste nogen større værdistigning på et bedre energimærke.
Hensyn til miljøet
Igen er det svært at sige noget generelt om klimapåvirkningen ved at skifte fra fjernvarme til lodret jordvarme. Med lodret jordvarme bruges der dog strøm fra elnettet, og udledningen afhænger altså af hvor miljøvenlig strømproduktionen foregår. Skal man sige noget generelt er det dog, at meget el netop bliver produceret på kraft-varme-værker, hvor elproduktionen resulterer i en hel del overskudsvarme som bedst udnyttes ved at opvarme huse. På nuværende tidspunkt vurderes det derfor at fjernvarme medfører en mindre CO2 udledning end lodret jordvarme. Det kan dog ændre sig med tiden, efterhånden som elproduktionen i højere grad bliver baseret på vedvarende energi.