Lodret jordvarme kan være en stor investering. I nogle tilfælde er forholdet mellem investeringens størrelse og den opnåede besparelse således, at tilbagebetalingstiden er over 15 år. Selvom det kan virke som en lang tilbagebetalingstid, er det ret pænt, når man tænker på at jordvarmeboringernes levetid er op mod 100 år. For de fleste er det dog svært at vide, om familien vil blive boende i huset mere end 15 år, og de færreste har lyst til at forære en del af investeringen til den kommende køber af huset.

En lille smule investeringsteori

Heldigvis er tilbagebetalingstid et rigtig dårligt mål for at foretage investeringer. Et simpelt eksempel illustrerer pointen. Hvilken investering vil du helst foretage

Vil du investere 100 kr. med en tilbagebetalingstid på 1 år, eller
Vil du investere 1.000 kr. med en tilbagebetalingstid på 2 år.
Investering nr. 1 har den korteste tilbagebetalingstid, men giver kun et afkast på 100 kr. årligt, mens investering nr. 2 giver et afkast på 1.000 kr. hvert andet år. Beregningen af tilbagebetalingstiden giver altså ikke de bedste beslutninger. I forhold til energirenovering er det også fordi der er noget beregningen af tilbagebetalingstiden ikke tager højde for, og det er værdistigningen af huset.

Teoretisk er det faktisk meget let at beregne en værdistigning. Hvis du blev tilbudt en evighedsmaskine, der lavede én 100 kr. seddel hvert år, hvad ville du så give for den? Svaret afhænger af hvor meget mindre du kan få for 100 kr. år efter år. På www.oldmoney.dk er det muligt at se hvor stor en forskel der er på at eje 100 kr. i dag i forhold til f.eks. 1950. 100 kr. dengang svarer til at have 1.811 kr. i dag.

Hvor hurtigt du forventer at pengene mister værdi kan du udtrykke ved en såkaldt kalkulationsrente. Den kan også være et udtryk for de alternative muligheder du har for at placere pengene. Din kalkulationsrente vil altså være højere end den rente du kan få ved at sætte pengene i banken i stedet for at købe maskinen.

Når først kalkulationsrenten er fundet, er formlen uhyre simpel. Det årlige afkast divideret med kalkulationsrenten giver nutidsværdien af investeringen. Vender vi tilbage til prisen på maskinen, vil den afhænge af dit krævede afkast. Er du tilfreds med 3% årligt vil du være villig til at betale op til 100 / 0,03 = 3.000 kr., kræver du 10% årligt vil du kun være villig til at betale op til 1.000 kr.

Overfører vi denne tankegang på investeringen i lodret jordvarme, må det være sådan at to fuldstændig ens huse, hvor der fyres med olie i det ene og der er installeret lodret jordvarme i det andet, have en prisforskel. Hvor meget mere vil du give for et hus, som koster 20.000 kr. mindre at varme op årligt?

Med kalkulationsrenterne fra før, så vil det teoretiske svar være 666.666 kr. ved 3% og 200.000 kr. ved 10%. Det er vel ikke helt skidt?

Fra teori til praksis

Det er sjældent at teori kan overføres direkte til praksis og sådan er det naturligvis også i dette tilfælde, for det er sjældent forbrugsudgifterne der er det vigtigste kriterium når der skal findes en ny bolig. Beliggenhed, æstetik, stand og indretning er bare nogen af de kriterier, der påvirker prisen. Teorien kommer i vanskeligheder når investeringen begynder at påvirke de forskellige kriterier. F.eks. siger titlen på en artikel “Solceller kan være så grimme at husprisen falder” næsten sig selv. Artiklen beretter dog at prisen på et hus i gennemsnit stiger 3% når der er installeret solceller, men det afhænger også af hvordan huset fremstår med solceller på.

For at komme nærmere den praktiske værdistigning har “Netværk for energirenovering” ved Energistyrelsen lavet en rapport med titlen “Sammenhæng mellem energimærkning og salgspris“. Her er der taget udgangspunkt i 34.373 handler på boligmarkedet og ved at indsamle offentligt tilgængelig data såsom opførelsesår, varmeinstallation, beliggenhed, energimærke og kvadratmeterpris er det muligt at estimere hvilken effekt energimærket har på salgsprisen.

Resultatet er at energimærket har en indflydelse på kvadratmeterprisen, også når der kontrolleres for opførelsesår, beliggenhed, osv. Effekten illustreres i en tabel hvor det estimeres at en forbedring fra energimærke F til energimærke D giver en kvardratmeterpris, der gennemsnitligt er 1.603 kr. højere.

Desværre tager rapporten ikke højde for, på hvilken måde energimærket er opnået. Nyopførte passivhuse opnår således det lave forbrug ved hjælp af isolering og varmegenvinding, mens ældre huse kan forbedre energimærket ved at installere solceller, varmepumper, isolere, osv.

Som det fremgik tidligere kan solceller også påvirke prisen negativt. Ligeledes kan varmepumper også tænkes at have en negativ effekt. Luftbaserede varmepumper har en udvendig del, der kan være mere eller mindre køn at se på og til tider være støjende. Jordvarmepumper kan være baseret på vandrette slanger, der er lagt ud i hele haven og dermed forhindrer tilbygning til huset, etablering af ny terrasse, drivhus, skur eller frugttræer. Ligesom ved solceller kan dette tænkes at reducere stigningen i kvadratmeterprisen.

Et konkret eksempel med lodret jordvarme

Hvis du stadig hænger i, vil du være glad for at høre, at det nu er tid til et konkret eksempel. Vi tager udgangspunkt i et hus med et areal på 192 kvadratmeter og et beregnet forbrug på ca. 5.200 liter olie. Med et forbrug på 270 kWh/m2 vil huset have energimærke F, på grænsen til et G.

Med den konkrete jordvarmepumpe, der installeres, som bliver forsynet med energi fra boringer forventes det at der kan opnås en virkningsgrad på ca. 4. For hver kWh el der bruges til varmepumpen leveres der 4 kWh varme. 5.200 liter olie svarer til ca. 52.000 kWh, strømforbruget på varmepumpen bliver derfor ca. 13.000 kWh. Når energimærket skal beregnes skal energiforbruget multipliceres med 2,5. Dvs. (13.000 kWh x 2,5) / 192 = 169 kWh/m2

Dette forbrug bringer huset op i energimærke D, dvs. et spring på to energimærker. Ifølge rapporten fra Netværk for energirenovering vil det gennemsnitligt svare til en prisstigning på 1.603 kr. pr. kvadratmeter. I dette eksempel er det en prisstigning på lige over 300.000 kr.!

Med en årlig besparelse på 35.000 kr. siger vores teori fra tidligere, at prisstigningen skal være over 1,1 million ved 3%, mens den er 350.000 kr. ved 10%. Det bedste af det hele er, at der i dette tilfælde ikke er noget synligt forandret ved huset, ligesom der stadig er fri råderet over arealet i haven.

Samlet set er der tale om en yderst fordelagtig investering, såfremt man kan stole på teorien og/eller undersøgelsen foretaget af “Netværk for energirenovering”!