Foretræde for miljøudvalget

Efter vores arrangement, hvor vi fremviste vores boremetode for interesserede, blev vi af Anni Matthiesen opfordret til at anmode om et foretræde for miljøudvalget i folketinget. Den 24. oktober kom dagen for foretrædet og vi drog afsted mod Christiansborg. Til lejligheden havde vi fremstillet en “bentonitkerne”, som et eksempel på det produkt, vi efterlader i jorden når vi er færdige med en jordvarmeboring. Det specielle ved dette eksempel var dog, at vi havde lavet slangerne utætte i bunden med henblik på at vise, hvor tæt forseglingen er.

Vores ønske om at foretræde for miljøudvalget skyldes at der i øjeblikket arbejdes på en ny jordvarmebekendtgørelse. Da den nuværende bekendtgørelse er urimeligt restriktiv overfor lodret jordvarme, med afstandskrav på 300 meter til drikkevandsboringer og 20 meters individuel afstand mellem boringer, har vi gennem noget tid argumenteret for en lempelse af kravene.

I forbindelse med planlægning af foretrædet udsendte miljøstyrelsen et høringsbrev med et udkast til den nye bekendtgørelse. Vi valgte derfor at udarbejde vores høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om jordvarmeanlæg, hvilket dermed blev udgangspunktet for vores foretræde. Som det fremgår af vores høringssvar, ligger der et detaljeret miljøprojekt, der som en del af hovedkonklusionerne konstaterer at risikoen for at forurene en drikkevandsboring i større afstand end 50 meter er minimal. Derudover er der en hel række foranstaltninger, der kan beskytte miljøet yderligere, men de er ikke tillagt nogen betydning i miljøprojektet.

For at kunne formidle den minimale risiko effektivt, fremstillede vi den tidligere omtalte “bentonitkerne”. Vi havde i en snak med leverandøren af det materiale vi støber med, fået at vide at materialet har så lav en permeabilitet, at det burde kunne holde væsken inde, så længe der var tryk rundt om materialet.

Efter en tur igennem sikkerhedskontrollen kom bentonitkernen med ind på Christiansborg, med lidt vand fra toilettet og en medbragt kompressor blev der sat 0,8 bar tryk på slangerne. Et manometer var monteret på den ene slange, for at vise trykket, som svarede til driftstrykket på en typisk varmepumpe. Det er lovpligtigt at et jordvarmeanlæg har trykovervågning, som stopper pumpen, hvis der sker trykfald. På trods af at vi lod trykket blive på, kunne bentonitkernen stort set holde tæt. Der kom en lille mørkegrå plet på bentonitkernen på et sted hvor den havde slået en lille revne. Selvom vores testmodel ikke giver bentonitten optimale forhold for forsegling (manglende modtryk, udtørring samt vibrationer under friskæring og transport), viste modellen at et evt. udslip vil ske så langsomt, at der er rigeligt tid til nedbrydning af væsken.

På baggrund af foretrædet har miljøudvalget valgt at stille tre spørgsmål til miljøministeren, som kan ses her:

• Spørgsmål 33 – Vedr. kommentarer til GeoDrillings høringssvar
• Spørgsmål 34 – Vedr. baggrunden for afstandskravet til drikkevand
• Spørgsmål 35 – Vedr. vores nabolandes erfaringer med lodrette anlæg

Vi er meget glade for miljøudvalgets spørgsmål til miljøministeren og glæder os til at modtage svarene. Forhåbentligt kommer det til at betyde at kommunerne igen har mulighed for at give tilladelse til anlæg, som kan etableres forsvarligt, selvom der er vandindvindingsboringer i nærheden.

GeoDrilling