Januar måned 2026 har været væsentligt koldere end normalt. Hele 23% koldere end året før og næsten 13% koldere end et normalår, ifølge Teknologisk Institut. Flere elselskaber har meldt ud, at strømforbruget er steget markant i januar. Forklaringen skal findes i at både elbiler og varmepumper brugere mere strøm, når det er koldt.
Når temperaturen falder, så stiger husets varmebehov. Det kræver typisk en højere fremløbstemperatur, hvilket sænker effektiviteten af varmepumpen. For en luft/vand varmepumpe sker det samtidig med at kildetemperaturen falder, hvilket også sænker effektiviteten af varmepumpen. Som man kan se på billedet er det tydeligt at luft/vand varmepumperne kommer på hårdere arbejde end normalt, når der er længere perioder med frost. Huset som varmepumpen betjener, kan sagtens holde varmen, men der kræver et større strømforbrug. I januar 2026 blev der brugt næsten 59% mere strøm end året før.
Huse med jordvarme bliver ikke påvirket helt så hårdt af de faldende temperaturer. Husets varmebehov stiger selvfølgelig uanset hvilken type varmepumpe man har, men jordvarme – og særligt lodret jordvarme – påvirkes ikke nær så hurtigt af de faldende temperaturer på overfladen. Men hvor meget påvirkes de?
De seneste fem år har det være muligt at købe 25 års garanti på lodrette jordvarmeboringer leveret af GeoDrilling. Det foregår på den måde, at der monteres en energimåler på slangerne der kommer ind ude fra jorden. Derudover installeres der også en bimåler på varmepumpen, der måler elforbruget. En af de kunder, der har tilvalgt sådan en garantipakke, skrev til os fordi han havde bemærket at hans elregning var steget 25%, hvorfor han spekulerede på om der var noget galt.
Vi lavede et hurtigt udtræk til kunden, for hhv. dec24-jan25 og dec25-jan26, som kan ses her:
Som man kan se stiger den lilla søjle fra 5.272 kWh varme til 6.559 kWh varme, svarende til at husets varmebehov stiger lidt mere end 24%.
Elforbruget på den laksefarvede søjle stiger fra 1.182 kWh til 1.521 kWh, svarende til en stigning i strømforbruget på tæt ved 29%.
At strømforbruget stiger mere end varmeforbruget viser sig også ved at virkningsgraden falder fra 4,5 til 4,3.
Der er ingen tvivl om at denne kunde har et yderst velfungerende anlæg, der har klaret den kolde januar rigtig flot!
Henvendelsen ansporede os til at undersøge, hvordan det samlede billede ser ud på alle de anlæg, hvor vi har givet 25 års garanti.
Langt de fleste har oplevet et øget varmeforbrug, som følge af den koldere januar måned.
Nogle få har haft et mindre forbrug, men det må skyldes optimeringer på de enkelte anlæg, som f.eks. en bedre indstilling af varmekurven.
Ser vi udelukkende på de anlæg, der har oplevet en stigning, så ligger den gennemsnitlige stigning mellem 11 og 13% på tværs af landet.
(Vi overvåger en del huse, der ligger på samme vej, og de er med til at trække gennemsnittet ned)
Kigger man på det gennemsnitlige fald i COP-værdi, så ligger det ligesom i eksemplet på 0,2.
Et yderst beskedent fald fra et gennemsnit på 4,2 til et gennemsnit på 4,0.
Den bedste virkningsgrad for de to måneder tilhører et nyere hus, hvor boringen bruges til passiv køling om sommeren og opvarmning om vinteren.
I det hus har varmepumpen leveret 4.472 kWh varme, med et strømforbrug på bare 846 kWh, svarende til en virkningsgrad på 5,3.
Virkningsgraden var uændret i forhold til sidste år, og varmebehov samt strømforbrug steg kun med beskedne 3%.
En imponerende energieffektiv løsning!
Konklusionen er, at alle de overvågede anlæg har klaret den kolde januar uden problemer.
De fleste med en beskeden stigning i strømforbruget, og et beskedent fald i en i forvejen høj virkningsgrad.