Et kig på rapporten
Ifølge rapporten er udgiften til opvarmning af et standardhus med fjernvarme 14.139 kr., men medregnes investeringen i tilslutning af fjernvarme bliver den årlige pris over en 20 årig periode 17.030 kr. Samme tal, der indeholder investeringen, for en jordvarmepumpe er 19.419 kr. heraf dog 1.000 kr. til vedligehold. Udgiften til opvarmning må udregnes ved at dividere energibehovet med virkningsgraden og multiplicere med elprisen: 18.100 kWh / 3,3 * 1,73 øre = ca. 9.489 kr. Hertil lægges 1.000 kr. vedligehold ifølge rapporten. Dvs. at varmepumpen er 3.650 kr. billigere i drift end fjernvarmen, under rapportens forudsætninger.
Hvad rapporten dog helt udelader er husets værdistigning. Hvis der ligger to standardhuse ved siden af hinanden, og det ene koster 14.139 kr. at varme op med fjernvarme, og det andet 10.489 kr. at varme op med jordvarme, så må hus nr. 2 nødvendigvis være dyrere at anskaffe sig, fordi det er billigere at bo i. Ifølge eksisterende investeringsteori kan nutidsværdien af et fremtidigt årligt konstant afkast (eller besparelse) findes ved at dividere afkastet med kalkulationsrenten. I rapporten arbejdes der med en kalkulationsrente på 4%. Den teoretiske værdistigning kan derfor findes ved følgende regnestykke: (14.139 kr. – 10.489 kr.) / 4% = 91.250 kr.
Fjernes de 91.250 kr. fra investeringen i jordvarmeanlægget, der ifølge rapporten er på 126.310 kr., så er differencen 35.060 kr. Investeringen i at blive tilkoblet fjernvarme er 40.865. Det betyder – alt andet lige – at jordvarme er den billigste opvarmningsform.
Den eneste udfordring ved dette argument er, at værdistigningen kan være påvirket af, at hele haven bliver belagt med jordvarmeslanger og dermed forhindrer tilbygning, ny terrasse, drivhus eller andet som kan inddrage areal. For at imødegå denne kritik kan der også opstilles et eksempel med lodret jordvarme, som ikke medfører de samme restriktioner, men som i overfladeareal kan fylde mindre end en stikledning til fjernvarme.
Sammenligning med lodret jordvarme
For at der kan projekteres en jordvarmeboring, må der først findes den rette størrelse varmepumpe. Ved at indtaste de 18,1 MWh i et dimensioneringsprogram, findes en varmepumpe på 8 kW som det mest optimale. Et overslag på en totalløsning kan herefter anslås til at være 269.688 kr. inkl. moms. Prisen er naturligvis afhængig af hvilken varmepumpe der vælges, men også i hvilket område, der skal bores. Der er i dette eksempel gjort nogle rimelige antagelser, således at der er tale om et realistisk overslag.
En anden vigtig faktor er virkningsgraden på varmepumpen, som hænger tæt sammen med hvilken temperatur varmepumpen skal levere. I rapporten fra Dansk Fjernvarme regnes med en virkningsgrad på 3,3. Det svarer til at varmepumpen skal levere sin maksimale fremløbstemperatur på 55 grader og en middel brinetemperatur på -0,7 grader (Disse forudsætninger er baseret på huse, hvor der alene anvendes små radiatorer som varmekilde). Huse med store varmeflader (f.eks. gulvvarme) og en fornuftig isoleringsgrad, kan klare sig med meget lavere fremløbstemperatur fra varmepumpen. I denne udregning sætter vi fremløbstemperaturen til 35 grader, under antagelse af at huset har gulvvarme i alle rum. Der regnes med en middeltemperaturen på 1,3 grader på brinen. Det er noget konservativt når det gælder lodrette boringer, men kan evt. kompensere i forhold til de der synes, at fremløbstemperaturen er sat for lavt. Dette giver en virkningsgrad på ca. 4,2.
Elforbruget ender med at blive 4.280 kWh på et år, for at kunne levere de 18,1 MWh energi til huset. Det er den el der skal betales for. I rapporten fra Dansk Fjernvarme er elprisen sat til 1,73 kr. Det svarer til en brutto elpris på 225,63 øre pr. kWh, hvorfra der trækkes 52,625 øre i fradraget elafgift som varmepumper er berettiget til. Det er dog en noget høj bruttopris, da det mange steder er muligt at nøjes med en strømpris på omkring 200 øre pr. kWh inden fradraget på 52,625 øre. Den lave strømpris gælder for det forbrug, der ligger over 4.000 kWh, så hvis husstanden bruger f.eks. 6.000 kWh til andet end varmepumpen, er der 0,52625 * 2.000 kWh = 1052,5 kr. i rabat på strømregningen ved at have en varmepumpe. I dette regnestykke er denne mulige gevinst dog ikke medtaget. Her regnes derfor med en kWh pris på 147,375 øre.
Mht. vedligehold indregnes der ikke noget vedligehold på varmepumpen. Der er for nuværende et lovpligtigt krav om årlig kontrol, men i et nyligt offentliggjort miljøprojekt, anbefales det at miljøstyrelsen fjerner det lovpligtige eftersyn. Det anses ikke for at være nødvendigt med vedvarende eftersyn, i stedet anbefales det at der foretages et enkelt eftersyn 1 år efter varmepumpen er sat i drift.
I den anvendte model er der også indregnet prisstigning på el og fjernvarme. Fra 1997 til 2012 er forbrugerprisen på el steget ca. 4% i gennemsnit årligt. Samme tal for fjernvarmen i en 10 årig periode er ca. 2%.
I stedet for at regne en teoretisk værdistigning som det blev gjort tidligere, tages der her udgangspunkt i en analyse udført af ”Netværk for energirenovering”, som har forsøgt at sætte tal på stigningen i kvadratmeter-priser på huse med forskelligt energimærke. Et 130 m2 hus med 18,1 MWh forbrug vil ende med energimærke D. Installeres der lodret jordvarme med en virkningsgrad på 4,2 stiger huset to energiklasser og får dermed mærket B. Sådan en stigning resulterer ifølge undersøgelsen i en øget salgspris pr. kvadratmeter på 834 kr., hvilket givet en værdistigning på 108.420 kr.
Kalkulationsrenten i dette regnestykke sættes ikke til 4%, som i rapporten fra Dansk Fjernvarme, men i stedet til 3%. Det skyldes at sonden i jordvarmeboringen har en teknisk levetid på 100 år og energistyrelsen har udgivet en samfundsmæssig kalkulationsrente, hvor man de første 35 år opererer med 4%, de næste 35 med 3% og efterfølgende år med 2%. Modellen kan ikke arbejde med denne trappeordning og derfor sættes kalkulationsrenten til 3%.
Konklusion
Resultatet af den her model er, at der er fuldstændigt dødt løb mellem fjernvarmen og lodret jordvarme på en periode på 20 år. Man skal dog huske på, at efter 20 år har man stadig en jordvarmeboring, med en teknisk levetid på yderligere 80 år. Udregningen her påviser altså, at nok er fjernvarme billigt, men det er jordvarme også!
Til sidst en lille advarsel: Artiklen her er ikke en opfordring til at man som går ud og udskifter sin fjernvarmeinstallation med lodret jordvarme. En stor del af den strøm vi bruger i Danmark produceres på kraft-varmeværker, som altså sælger overskudsvarmen fra den proces, der genererer strømmen. Hvis en stor del af fjernvarmekunderne forlod fjernvarmenettet med et fingerknips, ville værkernes økonomi blive markant dårligere og en dyrere elpris vil være uundgåelig. Når det så er sagt, så er der områder af Danmark, hvor fjernvarmen er så dyr at man ikke kan fortænke folk i at skifte over på varmepumper. Hos GeoDrilling ynder vi at kalde jordvarmeboringer for ”fremtidens fjernvarme”, og vi ønsker en åben dialog med fjernvarmeværkerne om hvordan de kan bruge jordvarmeboringer aktivt i forbindelse med den grønne omstilling, til et Danmark baseret på grøn energi. Her er nemlig mange penge at spare!
GeoDrilling