Ydelser
I GeoDrilling betjener vi både private og erhvervskunder, og har forståelse for de forskelligartede behov, der gør sig gældende i de to segmenter. Nedenfor finder du en beskrivelse af nogle af de ydelser vi tilbyder, og der hvor det giver mening, er der også skrevet en pris. Du finder ingen standardpriser på selve borearbejdet, da omfanget af borearbejdet varierer fra projekt til projekt.
Ydelser og priser, privatkunder og almindelige enfamiliehuse
Hovedparten af de projekter vi udfører i GeoDrilling er totalløsninger, hvor vi estimerer en pris på, hvad det samlede borearbejde koster. En sådan pris indeholder dimensionering, myndighedsbehandling, pladsbesøg og selve borearbejdet. Bestiller du en totalløsning giver vi dig 50% rabat på købet af vores standard målerpakke, som er en forudsætning for at få 25 års garanti på vores løsning.
Vi har også kunder som gerne vil benytte sig af vores kompetencer, uden at bestille en totalløsning. Ønsker du assistance til indhentning af tilladelse, beregning af boredybder, eller lignende, kan du finde en prisliste i tabellen nedenfor.
Ydelse | Pris (inkl. moms) |
---|---|
Uforpligtende pris på en totalløsning (indeholder ikke et besøg på adressen) | 0 kr. |
Beregning af jordvarmeboringer under ansvar, antal og dybde, baseret på dimensioneringsrapport for varmepumpe | 12.500 kr. |
Myndighedsbehandling, udarbejdelse af ansøgning om tilladelse til lodret jordvarme | 12.500 kr. |
Pladsbesøg for placering af boring(er), kørefast underlag, tjek af vand og strøm | 6.250 kr. |
Standard målerpakke (op til 9 kW), ekskl. installation (dertil årligt abonnement på 600 kr. til hjemtagning af data) | 15.000 kr. |
Standard målerpakke (10 kW – 19 kW), ekskl. installation (dertil årligt abonnement på 600 kr. til hjemtagning af data) | 17.500 kr. |
Standard målerpakke (20 kW – 40 kW), ekskl. installation (dertil årligt abonnement på 600 kr. til hjemtagning af data) | 20.000 kr. |
Vælger du at købe en af vores ydelser, og senere beslutter dig for at bestille en totalløsning, trækker vi prisen fra iht. ovenstående beskrivelse.
Erhvervskunder og større projekter
Er du installatør, så tilbyder vi selvfølgelig samme mulighed for at få en uforpligtende pris på projekter, der indeholder almindelige enfamiliehuse. Det kræver blot at du sender en dimensioneringsrapport på varmepumpen, der også indeholder adressen på projektet.
Vi har også erhvervskunder, der arbejder med større projekter, hvor sagerne typisk er mere komplicerede end almindelige enfamiliehuse. Nogle gange kan vi let beregne en pris på projektet, mens det andre gange kræver det en nærmere dialog, at udarbejde et prisestimat. Du er altid velkommen til at ringe til os og få en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit projekt.
Ydelser der typisk udføres for erhvervskunder eller ved større projekter:
- Beregning af jordvarmeboringer til både opvarmning og/eller køling, baseret på forbrugsdata fra kunden
- Myndighedsbehandling, ansøgning om tilladelse til lodret jordvarme, energipæleprojekter og/eller termonet
- Udførelse af termisk responstest
- Undervisning i dimensionering af jordvarmeboringer vha. dedikeret software
- Konsulentbistand relateret til lodret jordvarme og/eller termonet